Kategorier
Ikke-kategoriseret

Artikel i Stiften

Så kom vi tilbage fra Sommerferie, og de søde mennesker på Århus Stiftstidende har samtidig været så søde at trykke et portræt om undertegnede og det lille antikvariat på toppen af Trøjborg. I artiklen kan I bl.a. læse lidt om mine egner meninger om bøger og litteratur. Bl.a. at:

Bogen er den mest demokratiske kunstform, der findes. Du er ikke tvunget til at tage på et museum for at se [den], og den kan ikke købes af en samler, der bare gemmer det væk i sit eget hjem. Alle kan erhverve sig et eksemplar af Kafka. Vi har alle sammen adgang til det, og det gør det til noget helt specielt

Fra artiklen i Stiften, ved Kasper Kudsk.

Det er et udsagn jeg i den grad står ved, ligesom adgangen til at bedrive litteratur som kunstform, også er den mest åbne og ukomplicerede der findes. Længe leve bogen! Læs hele artiklen her på stiften.dk

I parentes bemærket, så kommer der snart billeder fra jubilæumsreceptionen, ligesom der også kommer lidt nyt om et litteraturarrangement der bliver skudt af til efteråret.

Indtil da vil vi gerne ønske alle en fortsat god sommer og så benytte lejligheden til at sige velkommen til alle de nye studerende her i Aarhus.